Trætjære

Trætjære

319,20 kr.

Naturlig milebrændt trætjære

Størrelse
Type
Antal

 

Vi bestræber os på at levere inden for 3-6 hverdage. OBS! på tapeter er der 7-14 dages levering.

 

Vi har 30 dages returret. Tonet maling og tapeter tages ikke retur. Køber står selv for returfragt.

Ægte Milebrændt Trætjære 

Ægte milebrændt trætjære er et 100% rent naturprodukt fremstillet af harpiksholdigt fyrretræ.

Produktet er af høj kvalitet og fremstår i sig selv med en let gyldenbrunlig nuance.

Beskrivelse

Trætjære er en gammel, kendt og udbredt overfladebehandling til træværk. Trætjæren er oftest udvundet af fyrretræ, da nåletræer er særligt velegnede til at udvinde trætjære fra på grund af deres høje indhold af harpiks og træolier.

Ægte Trætjære fremstilles ved milebrænding, hvor træets væskeindhold svedes ud. Herved fremkommer et tyktflydende udtræk af træets egne safter og indholdsstoffer. Det er dette destillat, man kalder for trætjære.

En trætjærebehandling styrker træets overflade ved at tilføre træet naturlige træolier og harpiks i flydende form. Gammelt nedbrudt træ, som er udpint og udvasket for næringsstoffer vil genvinde sin modstandsdygtighed over for vind og vejr ved behandling med trætjære.

Trætjære er velegnet til behandling af udvendigt træværk, nyt som gammelt.

Trætjære er diffusionsåben.

Trætjæren fremhæver træets struktur og har en meget karakteristisk duft.

Vejledning

Ved påføring på nyt træværk skal overfladen være ren og tør. Ældre ubehandlet træ slibes eller børstes rent for urenheder. Hvis overfladen tidligere er malet, skal malingen fjernes helt inden påføring af trætjære. Kalkrester på gammelt bindingsværk må fjernes helt, da kalken ellers vil slå igennem tjæren som misfarvninger.

Trætjæren kan opvarmes til 40-60 grader, for at gøre den mere lind og dermed lettere at påføre. Tjæren kan også med fordel fortyndes med linolie op til max. 40% så den blive lettere at arbejde med. Tjæren kan ligeledes tilsættes pigment eller en decideret linoliemaling, hvis man ønsker at indfarve trætjæren. Blandingsforholdet vil da være 2 dele tjære til en del linoliemaling.

Der er afgørende, at træværket kan absorbere, hvorfor grunding i reglen ikke er nødvendig eller ønskelig. Meget udpint træ kan grundes med en koldpresset linolie tilsat fungicid, herefter skal træet tørre 1-4 dage, hvorefter tjæringen påbegyndes. Grundes træet med olie, anvendes tjæren ufortyndet ovenpå.

Det bedste resultat opnås, når tjæren påføres ved temperaturer omkring 10 grader.

Råt, savskåret træ er meget velegnet underlag. Til høvlede overflader vil en linoliemaling måske være at foretrække.

Vælger man at bruge trætjære som træbeskyttelse, må man være opmærksom på, at genbehandlingen varierer afhængigt af graden af belastning og udsathed, der kan fx være stor forskel på, hvor vedligeholdelseskrævende hhv. nord og sydvendte flader er. Man skal regne med 1-2 år imellem genbehandlinger.

Overflader behandlet med trætjære, vil med årene patinere naturligt og blive mørkere og mørkere i sit udseende.

Påføring

1-2 lag, andet lag skal først påføres, når første lag er tørt.

Rækkeevne

ca. 3-5m2 pr. liter afhængig af underlaget.

Tørretid 

Tørretiden afhænger af temperatur, generelt er tørretiden mellem 2-7 dage.

MAL-kode: 0-3

 

5589
99 Varer

Specifikke referencer

expand_less