Med en historie helt tilbage til antikken er kalk ikke blot en af de smukkeste, men også en af de mest traditionsrige og velprøvede behandlinger, der findes. Kalken kan bruges såvel ude som inde. Ved at kalke på ubehandlede overflader opnås diffusionsåbne overflader, som bevirker at fugt kan passere frit gennem malingslaget i stedet for at blive fanget bag det. Kalk er desuden let luftrensende og har bakterienedbrydende egenskaber. Kalken beskytter derfor ikke alene dine byggematerialer, men sikrer også et godt indeklima. En kalket overflade ændrer udtryk med det skiftende fugtindhold i murværk og luft, og giver murværket sine smukke, karakteristiske changeringer.
Kalken kan bestilles i en laserende og mere dækkende version. Hvor den dækkende kræver færre arbejdsgange, giver derimod den laserende det særligt efterstræbelsesværdige patinerede udtryk.
Kalk er et naturprodukt uden tilsætningsstoffer. Indeholder ikke MI eller nogle former for VOC. Kalken tones med jernoxider i ca. 24 standardfarver. Ved ønske om særlige NCS farver kontakt butikken.