St. Astier kalkmaling 5020-B
  • St. Astier kalkmaling 5020-B
St. Astier kalkmaling 5020-B
St. Astier kalkmaling 5020-B

St. Astier kalkmaling 5020-B / 5 L

295,20 kr.

S 5020-B / 5 L
Leveringstid: 5-6 dage

Type
Antal

 

Vi bestræber os på at levere inden for 3-6 hverdage. OBS! på tapeter er der 7-14 dages levering.

 

Vi har 30 dages returret. Tonet maling og tapeter tages ikke retur. Køber står selv for returfragt.

St. Astier kalk fra NHL

Med en historie helt tilbage til antikken er kalk ikke blot en af de smukkeste, men også en af de mest traditionsrige og velprøvede behandlinger, der findes. Kalken kan bruges såvel ude som inde. Ved at kalke på ubehandlede overflader opnås diffusionsåbne overflader, som bevirker at fugt kan passere frit gennem malingslaget i stedet for at blive fanget bag det. Kalk er desuden let luftrensende og har bakterienedbrydende egenskaber. Kalken beskytter derfor ikke alene dine byggematerialer, men sikrer også et godt indeklima. En kalket overflade ændrer udtryk med det skiftende fugtindhold i murværk og luft, og giver murværket sine smukke, karakteristiske changeringer.

Kalken kan bestilles i en laserende og mere dækkende version. Hvor den dækkende kræver færre arbejdsgange, giver derimod den laserende det særligt efterstræbelsesværdige patinerede udtryk.

Kalk er et naturprodukt uden tilsætningsstoffer. Indeholder ikke MI eller nogle former for VOC. Kalken tones med jernoxider i ca. 24 standardfarver. Ved ønske om særlige NCS farver kontakt butikken.

Forbehandling

Kalken kan binde på følgende underlag: Kalk, silikatmaling, cement, gips, puds inkl. finpuds, sandspartel, grundpapir, mursten, beton, emulsionsmaling og ubehandlet træ.

Er man i tvivl om hvorvidt kalken kan binde, kan man teste underlagets sugeevne med lidt vand. Preller det af i stedet for at suge ind, kan malingen ikke binde og et større slibearbejde er nødvendigt for at opnå et egnet underlag.

Overfladen skal stå ren og fri for løssiddende kalk. Alger, jord, oliepletter skal være vasket af.

Inden påføring

Kalken skal tilsættes vand for at blive en strygeklar maling. Kalkmalingen fra NHL kommer i spande med udførlig markering af vandmængde. Først tilsættes halvdelen af vandet og det hele piskes godt sammen. Derefter tilsættes resten af vandet op til den markerede streg på spanden, og der røres igen. Malingen har bedst af at stå et døgn inden brug. Inden arbejdet begyndes omrøres kalken igen grundigt.

Påføring

Overfladen forvandes godt inden arbejdets begyndelse. Er overfladen for tør, vil kalken være svær og tung at trække. Den oprørte kalkmaling påføres med en langhåret pensel af naturhår. Kalken arbejdes på i én ubrudt arbejdsgang, så synlige overgange undgås. Tag en flade af gangen, mal fra hjørne til hjørne, eller kant til kant. Mal i tynde lag, enten i krydsende strøg, eller i lange ubrudte strøg fra top til bund. Jo flere lag, jo stærkere overflade.

Rækkeevne

6-12 M2/liter. Påføres i 2-4 lag.

Tørretid

Kalken skal tørre 12 timer mellem lagene.

Malkode

00-3 Beskyt øjne og hud under arbejdet!

Sikkerhedsregler 

Bær beskyttelsesbriller og handsker under arbejdet. Kalk er basisk og derfor ætsende. Hvis du får det på huden, skyl straks efter med masser af vand.

10208
100 Varer

Specifikke referencer

Download

Teknisk Data: NHL Kalkmaling

Download (91.87KB)

Du vil eventuelt også synes om

expand_less