Linoliemaling - Salmon
  • Linoliemaling - Salmon
Linoliemaling - Salmon

Linoliemaling - Salmon

239,20 kr.

Linoliemaling - Salmon

Mængde
Til indendørs eller udendørs brug
Antal

 

Vi bestræber os på at levere inden for 3-6 hverdage. OBS! på tapeter er der 7-14 dages levering.

 

Vi har 30 dages returret. Tonet maling og tapeter tages ikke retur. Køber står selv for returfragt.

Der kan være stor forskel på, hvordan en farve repræsenteres på en skæm og hvordan den opleves i virkeligheden. Det er vigtigt at huske på, når du vælger farve. 

Linoliemaling

Linoliemaling er en ganske enkelt komponeret maling, som består af linolie, pigmenter, sikkativ (tørremiddel) og kan til udendørs brug tilsættes fungicid (svampedræbende middel). Vores linoliemaling indeholder ingen opløsningsmidler.

Påføring 

Linoliemaling påføres i 2-3 MEGET tynde lag. Man skal helst arbejde med så tynde lag, at træets struktur forbliver synlig under den malede flade. Hvide og lyse farver skal som regel have tre lag, hvorimod de fleste mørkere farver dækker ved to lag.

Linolie tørrer ved iltoptagelse, hvorved malingen udvider sig med ca. 20 %. Påføres malingen for fyldigt risikerer man rynkedannelse. Det er derfor vigtigt at male meget magert,- dels holder man herved en fornuftig tørretid og allervigtigst opnår man på den måde det smukkeste resultat.

Ved brug af linoliemaling udendørs kan tilsætning af fungicid (svampedræbende middel) mindske svampedannelse.

Forbehandling

Overfladen skal være rå, ren og tør og fri for smuds, skidt og alger. Fugtindholdet i træet må ikke overstige 15-18%.

For en længere holdbarhed anbefaler vi at grundbehandle træet med linolie eller linoliefernis inden maling. Til udendørs brug evt. tilsat fungicid.

Vedligeholdelse

Når den malede flade med tiden bliver mere mat, stryger man overfladen med linolie tilsat sikkativ (tørremiddel) eller med en linoliefernis. Herved næres såvel malingslag som træværk og farven vil få gløden igen.

Rækkeevne

12-18 m2 /liter afhængigt af træets sugeevne.

Tørretid

ca. 24 timer afhængigt at lagtykkelse og træets sugeevne.

Rengøring af værktøj

Flydende brun sæbe og vand.

Ved kortere pauser (1-2 døgn) i arbejdsprocessen, kan man sætte penslen i rent vand (vandet skal dække hårene helt) til arbejdet genoptages. Det holder penslen frisk, og man behøver ikke at rengøre den efter hvert lag maling. Slyng vandet ud af penslen, tør den fri for vand, og du er klar til at male videre.

Holdbarhed 

Linoliemaling har en lang holdbarhed, og kan næsten ikke blive for gammel, så længe den opbevares frostfrit i en ilttæt beholder.

Sikkerhed

Klude anvendt under arbejdet kan være selvantændelige!!! De skal derfor enten pakkes lufttæt, bredes ud så varmen kan slippe væk under tørring eller destrueres. Linolie tørrer ved iltoptagelse. I den proces udvikles varme. Kan varmen ikke slippe væk, som for eksempel fra en sammenkrøllet klud, kan den selvantænde.

00578
100 Varer

Specifikke referencer

Download

Linoliemaling generel info

Download (87.76KB)

FAQ om linolie

Download (454.78KB)

Teknisk Data: Linoliemaling inde

Download (164.96KB)

Teknisk Data: Linoliemaling ude

Download (169.36KB)

Du vil eventuelt også synes om

expand_less