Carrageenan Mosfarve / Irsk moss
Fremstilling af mosfarve
Mosfarve er en limfarve. Den anvendes primært til maling af lofter, pga dens egenskab som en ’’let’’ bundet maling. Det betyder at bindemidlet; carrageenan er et svagt et af slagsen, da det let kan opløses ved vandpåvirkning.
Islandsk mos er i virkeligheden en række spiselige tangsorter (carrageenan), som vokser mange forskellige steder i verden, inklusiv i Danmark. Dog er det meste der forhandles herhjemme importeret fra udlandet. Carrageenan kommer i tørret form, og det har en stor massefylde. Det fremstår sprødt og knaser mellem fingrene, ligesom man ville forvente af tørret tang.
Vi har et par malerfirmaer, som engang imellem skal bruge større mængder mosfarve til restaureringsprojekter af fx fredede ejendomme. I den anledning har jeg dokumenteret processen.
Jeg har lavet en lille kortfilm, der i grove træk beskriver fremgangsmåden, når man skal lave et afkog af carrageenan. Den er ikke fyldestgørende, men giver et indblik i processen. Jeg vil dog lave en mere fyldestgørende beskrivelse med ord som supplement.
Inden man går i gang med at lave et afkog af carrageenan, vil jeg anbefale at man har sit udstyr i orden. Jeg er, efter noget tid og nogen erfaring, kommet frem til en fremgangsmåde, der virker for mig. I de første afkog jeg lavede, var det svært at få en helt klar væske, uden for mange små overskydende fragtmenter fra tangen, som forurenede væsken. Hvis man har en væske (binder), hvor der er bitte små stykker af tang i, kan man sagtens bruge den. Jeg er dog lidt perfektionistisk anlagt på nogle områder. Derfor har jeg fundet en metode, hvorpå der ikke kommer særlig mange små fragmenter i binderen.
Her er min liste over, hvad jeg bruger af gear, til at lave limfarve.
Ølbrygger: I princippet en stor gryde med et varmelegeme i bunden, til kogning af tangen.
Æblepresser: Til at presse væsken/binderen ud af tangen, efter kogning.
Netsi grov: Bruges til at filtrere de større partikler fra, under presning.
Netsi fin: Bruges til at filtrere de mindste partikler fra, så man får en hel klar væske/binder.
Rustfri stålspartel: Bruges til at rører rundt i ølbryggeren med, under opkog af tangen.
Opøserske/suppeske: Bruges til det forfaldende arbejde under processen
De fleste vil måske ikke have behov for at lave så store mængder af gangen, så de ovennævnte remedier kan sagtens byttes ud med andre typer, der har en lignende funktion, og som man evt. har stående i forvejen. Det vigtigste er, at have en god si på omkring 300-400 micro for at undgå de omtalte småpartikler.
Fremgangsmåde
Vand hældes i ølbryggeren og carrageenan tilføjes efterfølgende. Imens vandet varmes op til kogepunktet, skal man huske at røre i massen, da den ellers vil brænde på, ligesom en opbagt sovs. Tangen skal småsimre i ca. 10 minutter, og husk stadig at rører i gryden.
Efter 10 minutter, slukkes der for gryden, og man skal nu i gang med at filtrere væsken/binderen fra. Jeg bruger som nævnt en æblepresser, da jeg på den måde får størst muligt udbytte. Jeg sætter den ’’grove’’ netsi ned i æblepresseren, og fylder den op men den varme tangmasse. Det er vittigt at filtrerringsprocessen foregår imens massen stadig er varm, da det er meget lettere at bearbejde tangen, når den er opvarmet og samtidig er udbyttet større. Det kan dog godt være en smule varmt, så jeg vil anbefale et par gode handsker, der er velegnet til formålet, hvis man har det.
Netsien lukkes i toppen, og presningen af tangmassen kan nu begynde. Stemplet i ælblepresseren køres ned, og væsken begynder at flyde ud af aftapningshanen på æblepresseren. Væsken flyder nu ned i den fine netsi, som er blevet placeret under aftapningshanen. Sien sørger for at filtrere de mindste partikler fra. Til slut ender væsken i en beholder. Her skal den blot køle af, og er så klar til brug. Den fine netsi skal renses/skylles med vand efter hver presning, da den ellers vil forstoppe, hvilket betyder at væsken er meget lang tid om at løbe igennem.
Hvis man skal lave større mængder, tømmes den grove netsi, efter hver presning, og man fylder ny tangmasse i, og fortsætter således til al tangen er blevet kørt igennem presseren. Der vil være en del tangaffald tilovers. Det kan blot komme i bioaffald.
Til at lave en traditionel hvid limfarve, bruger man kridt- både som fyldstof og pigment. Man kan dog tilsætte en smule titandioxid, for at få en opacitet (dækkeevne). Men kridtet i sig selv dækker ret godt, vil jeg sige.
Vejledende mængder, til 5 liter hvid limfarve
Vand: 2200g
Kridt: 4600g
Titandioxid: 100g
Carrageen afkog: 800g
Kridt, vand og evt. lidt titandioxid står og trækker i en spand natten over. Dagen efter kan man så rører det sammen med carrageenan binderen, som man har kogt. Carrageenan nedsæter vandets overfladespænding, og derfor fyrtynder massen i stedet for at fortykke. Det giver en vanddig maling, som helst skal pensles på, da maligen ikke egner sig til at blive rullet på, grundet den lave viskositet. Den er som sagt mest anvendelig til lofter, fordi den slidmæssig ikke er særlig stærk i overfladen.
Farvepigmenter kan tilsættes, hvis dette ønskes. Dog vil det kun være muligt at lave pastelfarver, da basen er hvid.
Hvis man har overskud af sit carrageenanafkog, kan man med fordel fryse det ned, indtil man får brug for det igen.
Jeg håber at min beskrivelse har givet lidt blod på tanden….,
BB
