Rå umbra 100g - 5000g
Vi bestræber os på at levere inden for 3-6 hverdage.
Vi har 30 dages returret. Tonet maling & olier tages ikke retur. Køber står selv for returfragt
Rå umbra
Umbra er en jordfarve, hvis indhold af jern og manganforbindelser giver en karakteristisk brunlig farve, som svinger fra lyse hørgrå over i mere grønbrunlige toner, afhængigt af det ler, den er udvundet fra. Pigmentet har været anvendt siden oldtiden. Der er naturlige forekomster af pigmentet i bl.a. Italien og Tyskland og på Cypern. Navnet ”umbra” stammer fra latin og betyder skygge. Navnet henviser til brugen i malerkunsten, hvor pigmentet i stor udstrækning blev brugt til at komme i andre farver, når de skulle ligge i skygge i maleriet.
Rå umbra har en varmere, dybere og mørkere brunlig tone end den lysere Umbra natur.
Pigmentet er lys, - vand, - olie, - og kalkægte.
Lysægthed
8 på en skala, hvor 1 er ringe, 8 er bedst.
Farvekraft
God.
Dækkeevne
God.
Blandbarhed med andre farver
Kan blandes med alle farver.
Bindemidler
Kan anvendes sammen med alle bindemidler. Da mangan har let iltoverførende egenskaber, har umbra gode tørreevner i olie.
Anvendelsesområder
Kan anvendes både inde og ude. Har som alle jordfarver god vejrbestandighed.
Sikkerhed
Pigmentet betegnes som ugiftigt. Det er dog altid tilrådeligt at anvende støvmaske, når man arbejder med pigmenter.
Specifikke referencer
Rå umbra 100g - 5000g