Limfarve Hvid

    Limfarve Hvid

    249,00 kr.
    Inkl. moms

    Limfarve Hvid

    Størrelse
    Antal

     

    Vi bestræber os på at levere inden for 2-4 hverdage efter at vi har modtaget en ordre. OBS! på tapeter er der 7-14 hverdages levering.

     

    Vi har 30 dages returret. Tonet maling og tapeter tages ikke retur.

    Limfarve

    Limfarve er et enkelt og vandigt produkt, som ikke indeholder farlige opløsningsmidler, og det er derfor ganske ufarligt at male med. Den fremstår helmat, heldækkende hvid og med et stoflig kalket look. Limfarvede overflader reflekterer lyset på en smuk, blød og fløjlsagtig måde på grund af at farvepigmenterne ligger ude i overfladen. Hertil kommer limfarvens helt dampåbnekarakter (Diffusionsåben), der sikrer den bedst mulige fugtbalance i vægge og lofter – og dermed et bedre indeklima. 

    Anvendelse

    Limfarve kan bruges til vægge og lofter, underlaget skal dog være let til moderat sugende som fx puds, gipsplader, glasvæv, tapet samt ubehandlet træ. I det hele taget på et jævnt og ensartet sugende samt glat underlag. Hvis der tvivl om underlagets bæredygtighed, så prøv at fugte overfladen med vand og se om det trækker/suger ind i underlaget.

    Klargøring

    Limfarven røres op med vand 1:1. Hæld den rette mængde vand op i spanden og tilsæt tørblandingen lidt efter lidt mens der røres rundt til der er opnået en klumpfri konsistens.

    Limfarven skal helst stå et døgn og trække, og oprøres så igen inden den påføres.

    5 liter limfarve tilsættes 5 liter vand. (giver 8 liter færdig maling)

    2,5 liter limfarve tilsættes 2,5 liter vand. (giver 4 liter færdig maling)

    Man kan evt. forfugte væggen/loftet inden påføring af limfarven, Helt rå vægge kan også med fordel grundes med Benlims-grunder eller en sæbeopløsning.

    Påføring

    Påføres med en god bred fladanstryger. Lagene skal påføres ensartet – hverken for tynde eller for tykke. Hvis limfarven er kraftig farvepigmentet kræver det en del øvelse for at for et ensartet udtryk. Limfarven tørrer hurtig op, så man skal male vådt i vådt og fra kant til kant, hjørne til hjørne uden pauser i arbejdet.

    Mal i lange ensartede strøg, og uden for meget maling på penslen af gangen, malingen skal sidde i ’’spidsen’’ af penslen så får man det bedste resultat. Afslut altid med lange strøg nedefra og op (vægge), på lofter males mod lysindfaldet fra vinduerne.

    Limfarve egner sig ikke til rum og overflader hvor der kan forekomme stort slid, fx gange, børneværelser, over køkkenborde komfurer og lign. da den ikke har en stærk overflade.

    Limfarve kan vaskes ned med koldt vand og svamp hvis man ønsker at påføre fx en ny farve, eller man ønsker et andet udtryk på væggen eller loftet.

    Farver

    Limfarve kan tones i lette og mellemkraftige farver med farvepigment hvis dette ønskes (Pigmenterne opblødes i vand til en pasta, og udrøres derefter i malingen), men jo mørkere farve, jo større mulighed for at den kan smitte af. Lav evt. et prøveopstrøg for at tone dig ind på farven, og for at fornemme hvor meget farvepigment malingen kan ’’bære’’.

    Rækkeevne: ca. 6-8m2 pr liter, Limfarven Påføres i 1-2 lag, alt efter underlagets beskaffenhed. 

    Tørretid: ca. 2 timer

    Indhold: Kridt, Titandioxid, Methylcellulose, Indeholder ikke MI((methylisothiazolinone) eller nogle former for VOC.

    MAL-kode 00-1

    100 Varer

    Specifikke referencer