Gulvolie - Old Oak

Gulvolie - Old Oak

143,20 kr.
Til behandling af ubehandlet trægulve o.lign.
Mængde
Antal

 

Vi bestræber os på at levere inden for 3-6 hverdage. OBS! på tapeter er der 7-14 dages levering.

 

Vi har 30 dages returret. Tonet maling og tapeter tages ikke retur. Køber står selv for returfragt.

Der kan være stor forskel på, hvordan en farve repræsenteres på en skæm og hvordan den opleves i virkeligheden. Det er vigtigt at huske på, når du vælger farve.

Gulvolie fra decor farver er en diffusionsåben olie bestående af linolie, standolie (kogt linolie), pigmenter og tørremiddel. Gulvolie anvendes på gulve eller flader, hvor slid nødvendiggør en mere modstandsdygtig overflade. Gulvolien sammensætning af henholdsvis koldpresset linolie og standolie (kogt linolie) tilvejebringer henholdsvis stor elasticitet, da olien trænger ind i og samarbejder med træet, samt en øget slidstyrke, da standolien hærder hårdere op på overfladen og derved bliver mere robust. Gulvolien fås i mange farver. Se udvalget i butikken og her på hjemmesiden.

Gulvolien indeholder hverken opløsningsmidler eller MI.

Forbehandling

Træet skal stå råt og være rengjort for smuds, fedt, og andet eventuelt skidt, så træet kan suge olien til sig. Grundrengøring foretages med enten trærens eller salmiakvand og slibes om nødvendigt. Træet må efter rengøring tørre ca. 1 døgn inden videre behandling. Ved eventuel ludbehandling for at undgå gulning, skal træet tørre cirka 1 døgn inden oliering.

Påføring 

Gulvolien påføres bedst med en bred pensel med naturhår i ét enkelt lag. Olien arbejdes godt ned i træet i et lidt fyldigere lag, gerne på både kryds & tværs af årene og herefter på langs med årene. Olien henstår i en halv times tid for at give træet tid og mulighed for at suge olien til sig, hvorefter overskydende olie aftørres med en fnugfri klud i træets længderetning. Olien skal ved arbejdets afslutning være arbejdet helt ind i træet og blot have en silketynd oliehinde. Rør i olien under arbejdet for et ensartet farvelag.

OBS! Vær meget påpasselig med kludene, som kan selvantænde!!! Kludene druknes i vand, destrueres eller pakkes i lufttæt beholder.

Vedligeholdelse

Almindelig rengøring af den oliebehandlede flade foretages med gode sæbespåner med et højt fedtindhold. Genbehandling af fladen efter behov, men ikke før efter min. 2- 3 mdr. Overfladen afvaskes i trærens og slibes eventuelt med korn 320-400 inden påføring af 1 ganske tyndt lag neutral (upigmenteret) gulvolie. 

Rækkeevne

Ca. 15 m2 /liter afhængigt af træets sugeevne.

Tørretid

ca. 24 timer. Gennemhærdning ca. 2-3 uger. Undgå voldsom belastning af fladen de første 48 timer.

Rengøring af værktøj

Flydende brun sæbe og vand.

Holdbarhed

Gulvolie har en lang holdbarhed i emballage. De pigmenterede gulvolier kan bundfælde kraftigt og skal efter længere tids henstand omrøres grundigt inden brug.

MAL-kode

00-1.

Sikkerhed

Klude anvendt under arbejdet kan være selvantændelige!!! De skal derfor enten pakkes lufttæt, bredes ud så varmen kan slippe væk under tørring eller destrueres. Linolie tørrer ved iltoptagelse. I den proces udvikles varme. Kan varmen ikke slippe væk, som for eksempel fra en sammenkrøllet klud, kan den selvantænde.


6026
99 Varer

Specifikke referencer

Download

Teknisk Data: Gulvolie

Download (182.46KB)
expand_less