Preussisk blå

Preussisk blå (Pariserblå, berlinerblå) er et kunstigt fremstillet, jernholdigt farvepigment, der fremstår med en meget mørk, let kølig, dybblå farve. Pigmentet blev fremstillet i 1704 i Berlin af den tyske Apoteker Diesbach. Hans assistent, franskmanden Milori tog den nye farve med sig hjem til Paris. Derfor kendes pigmentet under flere navne; Preussisk blå, Pariserblå, Miloriblå eller Berlinerblå. Preussisk blå blev hurtigt populær og flittigt anvendt særligt som blandingsfarve blandt andet til den dybt grønne Portgrøn, som er iblandet guldokker.

Preussisk blå er meget finkornet og flyvsk og kan være noget drilsk at have med at gøre. 

Det er fx vanskeligt at udrøre i vand, men egner sig til rivning i olie.

Preussisk blå er lys -, vand -, olieægte, men ikke kalkægte og kan ikke anvendes i basiske opløsninger. 

Lysægthed

Anvendt i ren form er lysægtheden god, men pigmentet kan i fortyndinger bleges.

Farvekraft 

Meget god, størst af alle kulørte farver.

Dækkeevne

God. I fortyndinger let laserende.

Blandbarhed med andre farver

Kan blandes med alle farver.

Bindemidler

Kan ikke anvendes sammen med basiske bindemidler (kalk, vandglas, kaseinlim), hvor pigmentet vil reagere og blive rustbrunt.

Anvendelsesområder 

Kan anvendes både inde og ude.

Sikkerhed

Pigmentet betegnes om ugiftigt, men da pigmentet er meget finkornet og karvekraftigt, anbefales det at bruge støvmaske og handsker.