Koboltblå
Koboltblå er et kunstigt fremstillet, mineralsk pigment med en kraftigt lysende blå farve. Pigmentet er ualmindeligt lysægte. Den koboltblå farve trækker spor langt tilbage i tiden til Persien og Ægypten, men blev i europæisk sammenhæng udviklet i starten af 1800-tallet.
Farven har tidligere været meget anvendt i glas og porcelænsindustrien samt papirindustrien (til blegning af papir.)
På grund af sin høje pris har pigmentet haft begrænset anvendelse inden for malerfaget, men har i kunstmaleriet haft langt større udbredelse.
Koboltblå er lys, - olie, - vand, - og kalkægte.
Lysægthed
8 (på en skala, hvor 1 er ringe, 8 er bedst)
Farvekraft
Middel.
Dækkeevne
Middel.
Blandbarhed med andre farver
Kan blandes med alle farver.
Bindemidler
Kan anvendes sammen med alle bindemidler og i alle malerteknikker.
Anvendelsesområder
Kan anvendes både inde og ude.
Sikkerhed
Pigmentet betegnes i faglitteraturen som ugiftigt. Det er dog altid tilrådeligt at anvende støvmaske, når man arbejder med pigmenter.